Skouniverset flytter ind på Butikstorvet

Til marts slår Skouniverset dørene op for en ny skobutik på Butikstorvet. Skouniverset kommer, som navnet antyder, til at tilbyde et univers af sko med et stort udvalg til både børn og voksne.

Indehaver, Jesper Jensen, har taget beslutningen om at åbne en butik i Billund og dermed blive en del af Billunds nye levende bymidte. Butikken i Billund bliver hans 11. butik og det er således en indehaver med god erfaring, der inviterer kunderne ind, når butikken åbner.

Steen Pedersen, global ejendomschef i KIRKBI, siger:

"Det glæder os, at vi nu får en skobutik til Butikstorvet. Vi ved, at det har været efterspurgt af de handlende og det bliver et godt supplement til de øvrige butikker i midtbyen. Samtidigt glæder vi os over den fortsatte interesse for vores lejemål og vi håber, inden længe, at kunne leje de sidste få butikker ud."