Nyt navn og logo til kontorfællesskabet

Indtil nu har det blot været omtalt som ”kontorfællesskabet”, men nu har de fælles kontorfaciliteter på Butikstorvet 70E, 1. sal, fået nyt navn og logo. Fremover vil det lyde navnet ’Next Level’.

Navnet ’Next Level’ passer perfekt til kontorfællesskabet, dels fordi det konkret ligger på første etage med udsigt over Billunds levende bymidte, dels fordi rammerne i kontorfællesskabet passer perfekt til selvstændige erhvervsdrivende, enkelt- eller tomandsvirksomheder, der gerne vil løfte deres virksomhed til næste niveau og rykke ind i professionelle rammer, hvor de kan sparre og dele hverdag med ligesindede samt invitere kunder og samarbejdspartnere indenfor.

 

En god idé

Faktisk var det en af lejerne i kontorfællesskabet, der kom op med navnet. Anne Østergaard fra den grafiske virksomhed ’Parløb’ havde nemlig fået til opgave at lave skiltning til bygningens opgang og kom i den forbindelse på navnet ’Next Level’.

Den idé faldt i god smag hos KIRKBI, som ejer ejendommen og udlejer kontorerne. Sammen er de nu gået i gang med at få produceret skilte med det nye navn og logo, som snart bliver synlige på bygningen.

 

Vil du være med? 

Skal du også være en del af kontorfællesskabet ’Next Level’ på Butikstorvet i Billund? Så læs mere her.